mandag den 21. november 2016

Årsmøde på Rungsted Havn

Een af de gode ting ved hjemtagelsen er, at der skal afholdes et årsmøde, hvor brugerne får lejlighed til at møde Havnens bestyrelse.

Det er anden gang gang, der afholdes årsmøde på Rungsted Havn, og denne gang finder det sted den 24. november kl. 1900 i KDYs lokaler på første sal i KDYs klubhus.

Den nye stil på Rungsted Havn?

I forhold til tidligere er dette en forbedring, fordi arbejdet i havnens bestyrelse indtil hjemtagelsen var præget af en absurd hemmeligholdelse. Sejlerne havde ikke adgang til hverken møder, dagsorden, referater, regnskaber eller generalforsamling.

Hemmelighederne er således ikke helt så store længere; Til gengæld er sejlernes indflydelse fortsat minimal, selvom de betaler stort set hele gildet.

Med hjemtagelsen har kommunen på dygtig vis fået skabt en situation, hvor 800 personer alene betaler for Hørsholm kommunes største attraktion og rekreative areal. Det er da smart. Tænk, hvis man gjorde det samme med skolerne og skøjtebanerne..?


onsdag den 29. juni 2016

Havnerenoveringen

De fleste har nok bemærket, at der er iværksat en havnerenovering. Det har afstedkommet et læserbrev i Ugebladet fra en Eivind Olesen, som spørger, hvorfor man dog sikrer havnen om sommeren. Svaret er ganske enkelt, at det er billigere.

Endvidere mener Ejvind, at det er flot at "pengene er bevilget". Lad os lige få een ting på det rene: Pengene er ikke bevilget af hverken kommunen eller politikerne. Havnebestyrelsen har vedtaget at renovere havnen for 15mio. Pengene tages op af lommen på sejlerne, som betaler renoveringen over pladslejen. Kommunen og dens borgere betaler - også denne gang - ikke een eneste krone.

søndag den 8. maj 2016

Havnepriser

Amtoft i Limfjorden er i disse dage hjemsted for VM udtagelse i H-båd. Interessant er det, at verdensmesteren Claus Høj Jensen møder markant modstand. Endnu mere interessant er det, at det kun koster kr1600,- årligt for en bådplads i Amtoft. Et løft af en H-båd koster kr500,-
Havnepladser skal være billige for at være folkelige
Det kunne vi lære noget af i Rungsted. Med den slags priser ville flere ting se anderledes ud, for så ville mange flere have råd til båd. Det ville formentlig hjælpe en hel del på den nok så omtalte krise for sejlsport, - og endnu bedre: Kanske det ville være nemmere at få solgt alle pladserne i Rungsted Havn.

Læs mere på www.minbaad.dk

tirsdag den 3. maj 2016

Alle pladser besat

Godt nyt! Alle pladser er udlejet. Lige akkurat.

Der var ellers 60-100 ledige pladser i Rungsted Havn i foråret, og havnen var  økonomisk udfordret. Faktisk var havnen så økonomisk udfordret, at man modsat politiske direktiver måtte invitere udenbys sejlere til havnen.

Det skal vi være godt tilfredse med. Diversitet er som hovedregel godt. Desuden blev Rungsted Havn jo bygget med tilskud fra Amtet med een betingelse: Rungsted Havn skulle være for hele Nordsjælland.

De lokale politikere med Borgmester Morten Slotved i spidsen har af velhavende borgere ladet sig presse til at ændre reglerne for venteliste, så Hørsholm borgere har første prioritet. Det holder ikke længere.


De mange tomme pladser hænger blandt andet sammen med en ret høj gennemsnitsalder i Rungsted Havn. Mange af bådene ejes af sejlere, som var unge i halvfjerserne, og de begynder at gå på land.
  
De tomme pladser hænger også sammen med den voldsomme stigning i havnelejen. Den er steget med 30% alene i 2015. Den vil stige igen, for lige så snart ydermolerne er repareret, så skal flydebroerne udskiftes.

Selvom det nu er kommunens havn, og selvom kommunen konsekvent omtaler havnen som Nordsjællands største og mest attraktive rekreative areal, så er det fortsat en meget smal gruppe, der betaler stort set hele driften: Sejlerne. Til gengæld har de ikke reel indflydelse på havnens drift.

Udviklingen i antal bådejere i Hørsholm



Folk er trætte af kommunens voldsomme overgreb, og de flygter simpelthen fra Rungsted - blandt andet til havne så forskellige som Gilleleje og Herslev Strand.

Det er så skidt nyt: Der er ingen venteliste, og der må forventes flere ledige pladser; Især da de omkringliggende havne har udvidet deres antal af pladser kraftigt.


torsdag den 31. marts 2016

Rungsted Havn orienterer elektronisk

Fra havnekontoret er indløbet en mail om, at forårsbrochuren er klar. Brochuren udsendes ikke længere per brev. I stedet kan sejlerne selv hente brochuren på havnens hjemmeside. Klik havnekontor. Klik forår-efterår. Forsiden ser således ud:
Forårets brochure
Mange ville nok foretrække at modtage papirspost med disse praktisk informationer, men det er sparetider, og så er selvbetjening måske vejen frem.

I modsætning til hvad ugebladet skriver, så er havnen nemlig økonomisk udfordret.

Havnelejen er for nylig sat op med 30% for at imødegå udgifter til renovering af ydermolerne. Om få år skal flydebroerne udskiftes, og der vil havnelejen formentlig stige kraftigt igen.

Samtidigt er der mangel på både! Der er masser af ledige pladser i Rungsted Havn. Havnen mangler derved op til 10% af indtægterne fra pladsleje plus likviditeten fra det rentefrie indskud, som sejlerne siden en gang i halvfjerdserne har støttet havnen med - mod at pladslejen holdes på et lavt niveau.

Realiteterne er imidlertid, at havnelejen er steget til langt over det dobbelte over en tiårig periode. Den stigningstakt er ganske enkelt ikke holdbar i længden, - og da slet ikke når sejlsporten aktuelt mangler nye sejlere.

tirsdag den 26. januar 2016

KDY: Sejlerne skal betale

KDY siger: Bådejerne skal betale 70 millioner for havnerenovering!

Rungsted havn var indtil 2006 en veldrevet havn. Ja, indtil for nylig var Rungsted Havn faktisk yderst veldrevet; Det skriver kommunen på sin hjemmeside i 2014. Så meget desto mere kan man undre sig over referatet fra KDYs ordinære generaforsamling 2015, som anfører, at havnen skal renoveres for anslået 70 millioner. Tak for kaffe! Hvor kommer det tal fra?
Uddrag af referat af KDYs ordinære GF 2015
Men det bliver værre. Samme sætning afsluttes med, at bådejerne skal betale. Det er virkelig flot. KDY er i forvejen total gratist på Rungsted Havn. KDY har aldrig bidraget til havnens drift, idet man har givet KDY grundlejefrihed til sejlklubben og store udendørs arealer. Det er sket på bådejernes regning. I foråret 2015 gav kommunens advokat også KDY huslejefrihed for kommercielle aktiviteter i form af en kæmpe MASH restaurant. Det er også sket på bådejernes regning. KDY kan nu tjene millioner på en havn, som de aldrig har betalt en krone til.

Nu synes KDY så, at bådejerne skal betale 70 millioner for en renovering af den havn, som KDY lukrerer på! Vi lader billedet stå et øjeblik...

Udpræget solidarisk er det ihvertfald ikke. Jeg ville snarere betegne det som ødelæggende for sammenhængskraften i dansk sejlsport.

mandag den 30. november 2015

Ingen væltede både

Der var masser af vand i havnen her til morgen, men jeg så ingen væltede både. På facebook kan man ellers se målinger på over 50 m/sek fra Øresundskysten. DMI lader til at mene, at der var noget mindre end 50 m/sek.
Opad
På havnen skulle man her til morgen gå opad for at komme "ned" på flydebroerne. Der var nogle pressenninger og nogle rullesejl her og der, som ikke havde modstået stormen, men i det store hele var der pænt og ordentligt. Man kunne ellers nemt blive bekymret for alle de både på land med mast på. Dejligt, at der ikke ser ud til at være sket noget særligt.

torsdag den 29. oktober 2015

Årsmøde på Rungsted Havn

En god ting ved kommunaliseringen af Rungsted Havn er, at det giver større indsigt i beslutningsprocesserne.

Mange af tidens ulykker på Rungsted Havn - inklusive en række beslutninger der gjorde kommunaliseringen mulig - er sket for hermetisk lukkede døre i den ulovlige kommunalt dominerede havnebestyrelse. 


Nye tider for Rungsted Havn
Sådan en lukkethed kan man ikke have i en offentlig institution, hvor der er krav om åbenhed og mulighed for aktindsigt. 

Det er således en glædelig effekt af kommunaliseringen, at Rungsted Havn er forpligtet til at orientere om "livet som havn" ved et offentligt møde, jvf nedenstående uddrag fra havnens vedtægter:


§4.2 Havnebestyrelsen skal hvert år i november måned afholde et årsmøde med adgang for offentligheden, hvortil havnens bådpladslejere, alle søsportsklubber, erhvervsforening og disses medlemmer kan fremsende emner til drøftelse. Der kan ikke træffes beslutninger på mødet.


Læs mere på havnens hjemmeside.




mandag den 7. september 2015

Vejen til kommunal havn

Vi tager lige hele forløbet igen... 

Rungsted Havn: Fra privat havn i starten af tyverne til kommunal institution i tierne; Knap halvfems år senere.
  1. Den 20. maj 1918 stiftedes Rungsted Havn A/S. Selskabskapitalen blev anmeldt til kr165.000,- 
  2. Havnen blev bygget i 1923 for et beløb på kr560.000,- Sognet ydede et tilskud på kr200.000. Amtet gav kr20.000,- og staten gav kr246.000,- resten var private aktionærer. Amtet gav specifikt sognet tilladelse til at yde et "tilskud" til Rungsted Havn. Havneselskabet tilbød efterfølgende Sogn, Amt og Stat stemplede aktier for tilskuddet; Alle takkede nej. 
  3. Den 25 januar 1923 meddelte havneselskabet Sognerådet møderet og stemmeret på generalforsamlingen for indskuddet. Dokumentet med stemmeretten er underskrevet af havnens formand og et medlem af havnebestyrelsen, som ikke tilsammen havde ret til at udstede en sådan stemmeret.
  4. I 1930 forhøjedes selskabskapitalen med 153.500,- og den samlede registrede aktiekapital var derfor 318.500,- Kommunens påståede aktie var ikke registreret, som en del af denne aktiekapital, og havnen optrådte ikke i Sognets regnskaber.
  5. I 1971 gav Trafikministeriet pumpetilladelse til A/S Rungsted Havn - altså ejerrettigheder over det oppumpede areal, som ellers tilhører Kronen. Tilladelsen er givet på betingelse af, at arealet ikke kan overdrages, udvides eller ændres uden Ministeriets godkendelse.
  6. I 1972 inviteredes sejlere i hele landsdelen til at medfinansiere den nye Rungsted Havn. Det var nødvendigt, for den daværende Borgmester Jørgensen ville ikke medfinansiere havnen. Sejlere fra hele Nordsjælland finansierede derfor havnen med et indskud på kr10.000,- per plads. 
  7. Den samlede pris for havnen var jvf. revisionsprotokollat af 1975 kr21.250.000,- Amtet ydede tilskud på kr1.257.812,50 under forudsætning af at Kommunen også ydede et tilsvarende tilskud. Kommunens tilskud endte på kr1.617.812,50. Ialt blev havnen finansieret med 39% fra sejlerne, 33% fra bank og kreditorer, medens kommunen har finansieret 26%. Egenkapitalen udgjorde 2%
  8. Man bogførte - uden sejlernes viden - sejlernes indskud som lån.
  9. I 1975 får kommunen og de lokale landinspektører narret Landbrugsministeriet til at godkende, at havnens areal på 56825 m2, som altså ejes af A/S Rungsted Havn, lægges ind under nogle andre matrikelnumre, som tilhører Kommunen. Tinglysningen er sidenhen erkendt ulovlig - også af kommunen selv, men den er aldrig blevet rettet; Kommunen og kommunens advokat benytter igen og igen denne tinglysning, som argument for, at Kommunen ejer det areal, hvorpå havnen ligger.
  10. I 1976 ændres aktieselskabet til et garantiselskab for at bevare skattefrihed for selskabet.
  11. I 1977 konverteres kommunens stemmeret i Rungsted Havn A/S i et hug til aktie og derefter til garantibevis. Det skete ved at den daværende formand for havnen, som også var Viceborgmester, og Havnemesteren påstemplede en tekst på indflydelsesbrevet. Bemærk interessekonflikten for formanden for havnen. Iøvrigt har formanden og havnemesteren ikke hjemmel til at udstede garantibeviser.
  12. I 1992 bliver kommunens bestemmende indflydelse i havneselskabet ulovligt - i henhold til lov nr. 384 af 20. maj 1992 om kommuners samarbejde med private aktieselskaber. Denne ulovlighed stadfæstes iøvrigt senere i Landsretten i sagen om Vedbæk havn. Hørshom Kommune blev orienteret herom direkte fra ministeriet.
  13. Selskabets egenkapital ultimo 2002 var bogført til 13.688.928 kr. Af dette beløb hidrørte 13.431.828 kr. fra opsparet havneleje betalt af bådejerne og andre brugere siden den nye havns færdiggørelse. Den resterende del af egenkapitalen 257.100 kr. er i regnskabet benævnt som garantikapital, og kun ejeren af 2 beviser á 100 kr. kendtes. Havnens aktiver var finansieret med 39% egenkapital, 31% af bådejernes indskud, 16% af kommunen og 14% af kreditorerne. Bådejerne stod reelt for ca. 69% af den samlede finansiering.
  14. I 2003 meddeler erhvervsankenævnet, at havnen igen skal registreres som A/S, hvilket sker, og i den forbindelse bliver garantibeviset - uden videre tryllet om til en aktie. Formanden for havnen er på daværende tidspunkt det konservative byrådsmedlem Anders Borgen, og igen er der en voldsom interessekonflikt i formanden for Rungsted Havn.
  15. Først i 2005 indføres kommunens aktie i aktiebogen med et nyt løbenummer. Man skrotter simpelthen aktiebogen og opfinder en ny. Derefter bruger kommunen så sin nye påståede aktiepost og sin ulovlige bestemmende indflydelse i havneselskabet til at hæve aktiekapitalen, så kommunen opnår majoritet.
  16. I løbet af nullerne kræver kommunen alle lån tilbagebetalt, hvilket de bliver. Selv tilskuddet til bygningen af den nye havn kræver kommunen tilbagebetalt, hvilket det bliver. Pengene er fundet i sejlernes lommer.
  17. Derefter bruges den ulovligt tilvejebragte aktiemajoritet og den ulovlige bestemmende indflydelse i havneselskabet til at tvangsindløse de resterende minoritetsaktionærer.
  18. Med den samme ulovligt tilvejebragte aktiemajoritet og den samme ulovlige bestemmende indflydelse likvideres havnenselskabet, og havnen kommunaliseres.
Resultater er, at kommunen har fået en havn, som kommunen ikke har betalt een eneste krone til ud over tilskuddet på kr200.000,- i tyverne.

onsdag den 2. september 2015

Bådelauget til tælling

Efter Civilstyrelsens afslag af fri process, denne gang med en ny begrundelse, udtaler Bådelaugets formand Karsten Eckert: Der er 15 omgange i en boksekamp. Vi er sendt til tælling i tredje omgang.

Læs mere på Ugebladets hjemmeside.

Det er næppe overraskende, at Borgmesteren i en pressemeddelelse udtrykker tilfredshed med Civilstyrelsens afgørelse.